Gravidyoga - fuldt booket

  1. juli 2018 14:45 - 16:00

Gravidyoga

Jeg tilbyder eksklusiv gravidyoga i små hold i Aarhus C. Som jordemoder, gravidyoga instruktør og behandler har jeg stor viden om den udvikling, som kroppen gennemgår i graviditeten.

Gennem mit arbejde ser jeg et stadig stigende behov for, at gravide kvinder lærer at passe på sig selv og sin krop gennem graviditeten. Yoga er et fantastisk redskab til netop dette. Yoga kan være med til at gøre din krop stærk og smidig.

Derudover betyder yoga at “forene” eller at “forbinde”. Yoga skaber forbindelse mellem krop og sind, hjerne og hjerte og mor og barn. Yoga arbejder med de skavanker, som kan opstå i en graviditet og skaber rum til at være til stede i kroppen. Derudover arbejder yoga med vejrtrækningsteknikker, som naturligvis kan bruges til fødslen.

Fødselsforberedende

Yoga er også en fødselsforberedende aktivitet. Mange fødende kvinder kan bruge de stillinger, bevægelser og ikke mindst vejrtrækningsteknikker, som de har lært gennem yogatræningen til fødslen. Det er ligeledes yderst gavnligt at kende til nogle effektive øvelser til en øm lænd gennem graviditeten eller nogle trætte skuldre efter fødslen. Alt dette får du viden om og øvelser til.

Derudover er jeg i kraft af min uddannelse som jordemoder også i stand til at svare på de spørgsmål, som måtte dukke op undervejs.

Praktisk

Jeg samarbejder med jordemoderhuset Babyteamet. Deres lyse og venlige lokaler danner ramme om yogaundervisningen, som foregår i små hold med maks 6 deltagere. Det giver tid til den enkelte i undervisningen og skaber en rolig atmosfære.

Prisen for 4 gange undervisning á 5 kvarter er 600 kroner.

Julihold: onsdage den 25/7, 1/8, 8/8 og 15/8 kl. 16.45-18.00.

Mød op 5 minutter før holdstart i behageligt tøj til træning – alt udstyr inklusive yogamåtter lånes gratis.

600,-

Book nu