Gaver kan være noget af en jungle, hvad enten man skal finde en gave til voksne eller børn. Men, hvad kan man egentlig give til de allermindste? De fleste vil gerne finde en gave, der vækker glæde og interesse over en længere periode, og som måske kan gå videre i arv.
Vi har i denne artikel samlet en række forslag til, hvad man kan give babyer og småbørn i gave.
Holdbare og sikre gaver
Noget, der bekymrer mange forældre er, hvorvidt legetøj er sikkert for barnet. Mange småbørn smager på legetøjet, og i disse tilfælde betyder det især meget, at produktet er sikkert og ikke indeholder nogle skadelige materialer eller kemikalier.
Derfor kan man med fordel kigge på udvalget indenfor trælegetøj. Det er særlig populært fordi, at det ofte bærer præg af bæredygtige principper, er lavet af FSC-certificeret træ og har en lang holdbarhed.
Inspirerende og stimulerende legetøj
En rigtig god gave til de mindste, kan også være en, der giver mulighed for at udvikle en række færdigheder. Trælegetøj kan være medhjælpende til at udvikle de motoriske færdigheder og er samtidig både inspirerende og stimulerende for barnet. Trælegetøj er ofte meget robust, hvilket betyder, at det kan holde til en masse sjov og ballade. I de fleste tilfælde, kan det også sagtens gå videre i arv. Det kan derfor være en oplagt gave, der kan vække glæde hos ikke bare ét, men flere børn.
Hvilken type trælegetøj skal du vælge?
Det kan der være rigtig mange gode bud på – men det kan være en god ide, lige at kigge på barnets alder, og se på, hvor de er henne, rent udviklingsmæssigt. Derudover kan det selvfølgelig også være en god ide at kende til, hvad der interesserer barnet for tiden.
Mange børn omkring 1 års alderen, begynder at finde det interessant, at efterligne forældrene fra køkkenet. Derfor vækker især legekøkkener, køkkengrej og diverse madting stor interesse for de fleste.
For barnet, der har lært at gå og nyder at stavre rundt, kan en sød trækvogn, hvor man kan have bamserne med på tur, være et andet godt forslag. Disse kan man også få i en størrelse, hvor barnet også selv kan være i. Så kan man gøre det til hyggeligt familiesjov, hvor man tager på tur med vognen.
En sidste forslag, der nok primært henvender sig til de små drengebørn, er træbiler. Træbiler er perfekte til de små tumlinge og småbørn, og sætter gang i træning af de motoriske færdigheder. De kan samtidig være medvirkende til at stimulere fantasien.
Der er selvfølgelig meget, meget mere at vælge imellem – men måske artiklen allerede har inspireret dig til at vælge trælegetøj. Nu handler det måske bare om, at finde det helt perfekte legetøj, der passer til barnets behov, alder og ønsker.