Tigerspring er en temmelig besynderlig oplevelse for både forældre og ikke mindst deres lille baby. Lige dele forundring og lige dele frustration er nok den bedste måde at beskrive de unikke oplevelser, der helt automatisk vil opstå i forbindelse med disse rovkattespring i din babys udvikling. Hvis du skulle være velsignet med en ny baby i huset, så vil du helt sikkert kunne få meget ud af denne lille artikel. For her vil vi nemlig dykke lidt ned i tigerspringenes forunderlige verden, så du måske vil føle dig bedre rustet når tiden engang kommer.
Hvad betyder tigerspring?
Tigerspring er et dejligt poetisk udtryk, der dækker over en række udviklingsmæssige perioder i din babys unge liv. I disse perioder vil barnet opleve store spring i dets fysiske og mentale udviklingstrin, der oftest vil ledsages af en god portion overraskelse og desværre også usikkerhed og til tider angst. Dette niveauskift vil nemlig være ensbetydende med en helt ny verden, der åbner sig for din baby – og dette kan jo selvfølgelig være en temmelig skræmmende oplevelse for selv den mest stoiske baby. Så hvis din baby af helt uforklarlige årsager skulle begynde at græde mere eller klynge sig mere til forældrene, så er det nok ikke usandsynligt at i har et tigerspring på hænderne.
Hvornår kan i forvente de forskellige tigerspring?
På trods af at tigerspringenes forventede ankomst ikke er skrevet i sten, så kan man som udgangspunkt alligevel godt inddele de udviklingsmæssige trin i de følgende 10 tigerspring:
- Tigerspring nr. 1: 5 uger
- Tigerspring nr. 2: 8 uger
- Tigerspring nr. 3: 12 uger
- Tigerspring nr. 4: 19 uger
- Tigerspring nr. 5: 26 uger
- Tigerspring nr. 6: 37 uger
- Tigerspring nr. 7: 46 uger
- Tigerspring nr. 8: 55 uger
- Tigerspring nr. 10: uger
- Tigerspring nr. 11: 75 uger
Både før og efter hvert eneste tigerspring vil din baby typisk opføre sig en smule mere nervøst. Dog er der ingen grund til bekymring. Det er nemlig helt naturligt og ikke mindst forståeligt at din baby behøver lidt tid til at vænne sig til dets nye verdensbillede.
Hvor længe skal jeg regne med at min babys tigerspring varer?
Et tigerspring kan vare i alt fra et par dage til nogle få uger. Det afhænger helt af hvor stort et udviklingsmæssigt spring der er tale om. Uanset hvad, så anbefales det at i væbner jer med tålmodighed indtil dit barn har bearbejdet de nye indtryk og udviklinger.
Vil alle tigerspring være ens hos alle børn?
Nej det kan man bestemt ikke sige. Tigerspring er nemlig lige så forskellige som vores børn; og hvor nogle børn vil opleve en markant udvikling indenfor deres evne til at kommunikere, så vil andre måske i stedet opleve at den store vide verden udenfor dem selv rent faktisk ikke er en del af dem selv. Din baby er nemlig unik, og det vil tigerspringene såmænd også være.