Hvor længe skal børn sove? Læs det her

En af de ting som rigtigt mange forældre er usikre på handler faktisk om noget så simpelt som deres barns søvn. For hvor mange timer er egentlig timer nok for at dit barn kan føle sig tilstrækkeligt udhvilet? Læs videre her og få svaret.

1. Barnets alder er her altafgørende

Nok ikke overraskende, så vil dit barns alder naturligvis være af afgørende betydning når der tales søvn. En nyfødt baby vil jo netop have brug for betydeligt mere søvn end et teenagebarn på 17. derfor vil det nu være på sin plads, at gå lidt mere i dybden med barndommens forskellige aldersgrupper fra nyfødt til 18 år.

1. 0-3 måneder

En nyfødt baby har brug for søvn – rigtigt meget søvn. Faktisk vil din lille nyfødte baby kunne sove et sted mellem 17-19 timer hver eneste dag – dog fordelt udover hele døgnet, der ofte vil rumme op til 3 middagslure. Dog skal du forvente at skulle dele din egen nattesøvn op i portioner. Din baby skal nemlig ammes ca. hver 3 time.

2. 4-12 måneder

Allerede fra den fjerde måned vil din baby begynde at have brug for mindre og mindre søvn frem til den første fødselsdag. I løbet af disse 8 måneder vil din baby ”blot” have brug for at sove et sted mellem 12-16 timer i løbet af et døgn for at få tilstrækkeligt med søvn. Husk endnu engang at inkludere et par daglige siestaer i dette timeantal.

3. 1-2 år

Efter din baby nu har rundet det første skarpe hjørne, så bør det samme søvnmønster nu gentage sig indtil barnet fylder 3 år. I løbet af de næste 2 år har dit barn nemlig blot behov for at sove et sted mellem 11-14 timer pr. døgn. Måske fordelt udover en enkelt middagslur (afhængigt af barnets natur), og så selvfølgelig den betydeligt længere nattesøvn.

4. 3-5 år

Fra børnehavealderen til skolealderen vil dit voksende barn nu have brug for omtrent 10-13 timers søvn hver nat. Og jo tættere på 5-års alderen dit barn nærmer sig, jo mindre behov vil der nu være for den tidligere obligatoriske middagslur.

5. 6-12 år

Børn i skolealderen fra 6-12 år vil nu have et søvnbehov, der vil begynde at ligne dit eget. Hvis dit barn befinder sig indenfor denne aldersgruppe, så vil han/hun typisk have brug for at sove et sted mellem 9-12 hver eneste nat – og helt uden middagslure.

6. 13-18 år

Teenagere er som du nok allerede ved ikke ligefrem den nemmeste aldersgruppe i verden. Og når det kommer til søvn, så vil dit teenagebarn nu ofte ikke være til at drive ud af sengen med en rødglødende ildtang. På trods af dette, så vil 8-10 timers daglig søvn være ideelt for barnets optimale sundhed.

7. Derfor er tilstrækkeligt med søvn så vigtigt

Nu hvor du ved lidt mere om de forskellige aldersgruppers søvnbehov, så handler det nu om at forsøge at tilnærme sig disse tal så meget som muligt. Tilstrækkeligt søvn er jo mindst lige så vigtigt for dit barn som det er for dig. God og tilstrækkelig søvn er nemlig en forudsætning for et godt helbred, og er en af kroppens vigtigste redskaber til at reparere sig selv efter en hård dag.