I en travl hverdag kan rutinen desværre alt for ofte ende med at tage over, når det kommer til finde på nye opskrifter til dine børn. Der er jo nemlig ikke altid lige det mentale og fysiske overskud til at finde på nye og kreative opskrifter hver eneste dag. Heldigvis kan du med denne lille artikel få en smule hjælp til at lave hurtig og lækker mad til børn med disse 3 gode idéer til mad til børnene.
1. Dette skal du overveje, når du laver mad til børn
Det allerførste du skal overveje når det kommer til mad til børn, er naturligvis hvilken aldersgrupper der rent faktisk er tale om. Et yngre barn har jo netop nogle helt andre færdigheder end et lidt ældre barn – så sørg endelig for at tilpasse dine opskrifter i forhold til dit barns alder og motoriske udvikling. Sørg desuden også for at dit voksende barns kost indeholder alle de proteiner, kulhydrater, fibre, frugt og grønt som en sund kost helt naturligt indeholder. Men vigtigst af alt, så skal du altid sørge for at holde det så simpelt som overhovedet muligt. Børn foretrækker nemlig altid de mere simple retter med ingredienser, der rent smagsmæssigt let kan adskilles fra hinanden. Og som ekstra bonus, så vil du ved at holde det enkelt samtidigt også spare dig selv for en masse tid og besvære efter en lang arbejdsdag. Prøv f.eks. disse lækre og hurtige bud på mad til børn.
2. Tacos med kylling og majs
Disse lækre tacos er ganske enkelt en vinder – og for hele familien. Det eneste der kræves er en stegt kylling, lidt majs, avocado, tortillas og så selvfølgelig rigeligt med mild salsa. Begynd med at dele kyllingen i små stykker, og fordel den på dine tortillas sammen med de andre ingredienser – minus salsaen. Opvarm dine tortillas i ovnen i nogle få minutter (eller omtrent 30 sekunder i mikroovnen, hvis det skal gå rigtigt hurtigt). Afslut med at komme salsa på retten, og server.
3. Pastaret med ærter
Dette næste bud på lækker mad til børn er næsten lige så hurtig og enkel som dine tortillas, og kræver kun 4 ingredienser – nemlig pasta, smør, ærter og parmesan. Det eneste du skal gøre er, at koge din pasta og herefter tilsætte ærterne omtrent 2 minutter før pastaen er færdig. Afslut ved at blande smørret i pastaen indtil den smelter, og drys parmesanen ovenpå. Så kan det nærmest ikke blive meget nemmere.
4. Lynhurtige pizzaer
Ni ud af ti børn elsker pizza, så hvorfor ikke give dem et lidt sundere alternativ til takeaway pizzaen? Og (måske overraskende) behøver hjemmelavet pizza faktisk ikke engang være vanskelig at lave. Der findes nemlig en genvej, der altid vil give dig et godt resultat. Det eneste du skal bruge er nemlig blot nogle pitabrød, pizzasovs (enten færdiglavet eller som en blanding af passata og tomatpuré), revet pizzaost og så selvfølgelig al din sunde yndlingsfyld. Skær nu din pita i små strimler, hvorefter pizzasovsen, osten og fyldet kommes ovenpå. Kom dine pizzastrimler i ovnen ved omtrent 180 grader, og lad dem bage indtil osten er smeltet og blevet let gylden.
Der kan du se; lækker og sund mad til børn behøver slet ikke være så vanskeligt!