Baby sut: Alt du skal vide om at give din baby sut

Er du nybagt forælder, og vil du gerne i gang med at give dit barn sut, så kan der være mange spørgsmål og masser af tvivl, inden du giver din baby sut første gang. Derfor har vi her lavet en guide til dig, hvor du kan få svar på alt, der handler om at give din baby sut.

Mange fordele ved at give din baby sut

Helt fra du står med en nyfødt baby i armene, har barnet en sutterefleks. Det er selvfølgelig et spørgsmål om overlevelse, fordi det er livsnødvendigt for din baby at kunne sutte for at få mad. Før tænderne kommer, og før dit barn udvikler sig til at kunne tage imod mere fast føde, er det sutterefleksen, der sørger for, at der kommer mad i systemet og giver plads til videre udvikling. Giver du dit barn sut, er der flere fordele, du kan nyde godt af. En sut kan nemlig virke beroligende for barnet i rigtig mange situationer, for eksempel hvis det er vredt eller lignende. En sut kan også hjælpe dit barn med at få ro på, så det kan falde nemmere i søvn, og det kan i mange tilfælde også gøre livet nemmere for dig. Derudover kan en sut være en hjælpende hånd, hvis du gerne vil finde ud af, om din baby er sulten. Er din baby sulten, vil den nemlig meget hurtigt forsøge at få sutten væk, og du kan som det næste give den mad i stedet. En sut kan også være med til at lindre noget af smerten ved for eksempel vaccinationer.

En sut kan også have ulemper

Selvom der er rigtig mange positive sider ved at give din baby sut, så er der desværre også ulemper. For eksempel kan din baby hurtigt vågne op, hvis den taber en sut, efter den er faldet i søvn. Det kan derfor være en god idé, at din baby ikke sover med sin sut, så du undgår, at den vågner hurtigt igen. Derudover er der risiko for, at dit barn får problemer med tænderne, hvis det bruger sut efter 2-årsalderen, for det kan give skæve tænder. Det er derfor en fordel, hvis du vænner dit barn af med at bruge sut, før det fylder 2 år.

Find den rette sut

Når du skal finde en sut til din baby, er der nogle ting, du skal overveje, før du køber. Det er nemlig vigtigt, at en sut er lavet ud i ét stykke, fordi en sut ellers kan gå i stykker, og du kan risikere, at din baby får noget af den galt i halsen. Der er også forskel på sutter både i størrelse og form, og vil din baby ikke tage imod én form for sut, kan det være, at du skal prøve en anden. Husk, at sutter er lavet til babyer i forskellige aldre, så hold øje med både størrelse, form, og hvor gammel din baby skal være til en bestemt type sut.