Gode råd når din 2-årige ikke vil sove

I en perfekt verden vil processen med at putte dit barn om aften altid være den rene og skære fornøjelse. Uheldigvis er verden langt fra perfekt, hvilket rigtigt mange forældre lynhurtigt opdager når deres børn rammer 2-års alderen – hvor deres små øjesten nu vil begynde at vise en selvstændighed man indtil for nyligt slet ikke troede var muligt. F.eks. vil rigtigt mange 2-årige børn nemlig lige pludselig ikke sove, hvilket på godt og ondt er 100% normalt. Men hvad gør man så for at komme dette problem til livs?

1. Årsager til at en 2 årig ikke vil sove

Lad os som det allerførste tage et kig på nogle af de væsentligste årsager til at en 2 årig ikke vil sove. Der kan nemlig være adskillige faktorer der spiller ind, såsom:

  • Barnet er overstimuleret: dette skyldes ofte for meget skærmtid før sengetid. Sørg derfor for at undgå fjernsyn, smartphones og tablets i mindst 2 timer før du lægger barnet i seng.
  • Barnet generes af et eller andet: der findes rigtigt meget der kan genere et barn. F.eks. hvis barnet har det for varmt eller koldt, lider af voksende tænder eller måske blot en pyjamas der kradser.
  • Barnet er nysgerrigt: Barnet ønsker ganske enkelt ikke at gå glip af noget sjovt i det næste rum.
  • Barnet har behov for din hjælp: mange 2 årige kan endnu ikke falde i søvn på egen hånd. Sørg derfor for at holde dem med selskab indtil barnet har magten kunsten at falde i søvn selv.
  • Barnet gennemgår en fase med frygt: mange 2 årige vil være bange for at være alene om natten med dens mange mærkelig lyde og skygger.
  • Et forkert skema: måske er dit barns sengetidsrutine simpelthen forkert. Et barn vil nemlig have vanskeligt ved at falde i søvn, hvis de kommer i seng for tidligt eller sent. Find derfor den gyldne balance, der vil sende dit barn til drømmeland på et øjeblik.

2. Tips til en 2 årig der ikke vil sove

Hvis du derfor har behov for et par gode idéer til at få dit 2 årige barn til at sove, så anbefaler vi at du prøver at:

  • Overholde en rutine: rutine er alfa omega når det kommer til små børn. Sørg derfor for at lægge dit barn i seng på de samme tidspunkter hver eneste aften.
  • Skabe et roligt miljø. Et roligt soveværelse er lig med en rolig søvn. Sørg derfor for at dæmpe lyset, slukke for skærmene og måske læse en bog op for barnet i stedet.
  • Undgå mad og snacks lige før sengetid: dit barns krop kan hurtigt blive forvirret og tro det er midt på dagen, hvis barnet spiser lige før sengetid – og dette er naturligvis lig med et langt mere vågent barn.
  • Putte dit barn, når barnet rent faktisk er søvnigt: sidst men ikke mindst, så bør du altid bestræbe dig på at lægge dit 2 årige barn i seng, når han/hun virker søvnigt – men dog stadigvæk vågen. Barnet skulle jo gerne lære at falde i søvn på egen hånd, og dette vil bestemt hjælpe denne proces på vej.