Alle voksne mennesker har været teenager tidligere i deres liv, for der er simpelthen ingen vej udenom. Og derfor har du helt sikkert også allerede hørt en masse om at være teenager, men derfor kan det alligevel være et lidt forvirrende begreb. For hvad er en teenager egentlig, og hvornår er man teenager? Det får du svaret på lige her.
At være teenager bestemmes af alderen
Det er faktisk ret nemt at vide, hvornår man er teenager, for det bestemmes helt og holdent af, hvor gammel du er. Ordet teenager stammer fra engelsk, hvor det er udledt af de tal, der slutter på ”-teen” i det engelske talsystem. ”Age” betyder alder på engelsk, og med de to ting sat sammen, får du altså ordet teenager. Du er teenager fra, du fylder 13 år, til du er 19 år, og det er faktisk kun et tal. Men selvom det bestemmes af din alder, hvornår du er teenager, så er der stadig mange ting, der forbindes med at være teenager, fordi alle mennesker gennemgår rigtig mange forandringer i deres liv, når de når til alderen, hvor man er teenager.
Teenageårene er også lig med pubertet
Grunden til, at teenageårene er meget omtalte, er, at det også er i teenagetiden, at du gennemgår puberteten, selvom det for pigers vedkommende ofte starter allerede omkring 10-11-årsalderen. Pubertet er en tid, hvor der sker rigtig mange forandringer i kroppen i forhold til hormoner, og det gør, at der sker meget i kroppen – både fysisk og mentalt. Kroppen begynder nemlig at udvikle sig med hastige skridt, og det gør, at du som teenager godt kan føle dig temmelig akavet og fremmed i din egen krop, fordi det er svært at følge med udviklingen. Derudover ændrer sindet sig også rigtig meget, når du er teenager i puberteten, og det gør, at der kan komme mange følelsesmæssige problemer, især også fordi kroppen ændrer sig. Mange teenagere i puberteten oplever også problemer med for eksempel akne, der også kan have en følelsesmæssig effekt, fordi det kan føles som et meget stort problem. Heldigvis har puberteten en ende, og for de flestes vedkommende er det slut efter et par år.
Fra teenager til ung voksen
Du er færdig som teenager, når du fylder 20 år, og det er for manges vedkommende også der, de begynder at tænke på at flytte hjemmefra, starte uddannelse eller få et fuldtidsjob. Det er derfor også, når du slutter som teenager, at du bliver til en ung voksen, også selvom du juridisk set er voksen og myndig, når du fylder 18 år. Teenageårene er derfor en overgangsperiode, og det er ikke kun for teenageren selv, at der sker forandringer. Det er nemlig også en tid, der kan være hård for forældrene, fordi det også er, når du er teenager, at du begynder at løsrive dig mere fra dine forældre og stå på egne ben, så du er klar til voksenlivet på den anden side.